I det unikke fællesskab er der tale om et myndighedssamarbejde, hvor der er etableret selvstændige vedtægter, der regulerer både selskabets kompetence og forpligtelser.
Bestyrelsesmedlemmerne er hver især underlagt de respektive kommunalbestyrelsers instruktionsbeføjelse, og valgperioden følger den kommunale valgperiode.
Formandskabet varetages på skift for en toårig periode. Den 1. januar 2022 overgik formandskabet til Egedal Kommune, men er grundet udskiftning i direktionen i Egedal siden da overtaget af Allerød Kommune. 1. januar 2025 overtages formandskabet af Furesø Kommune.
Hver af interessenterne har udpeget ét bestyrelsesmedlem fra direktionen samt én personlig suppleant fra administrationen.